forløb
forløb

Et healing og energetisk forløb hos Soul Alchemy er en åbning til dit eget univers, hvor dit liv bliver spejlet og balanceret på bare tre sessioner.

Healing og energetisk forløb i Nordsjælland / Healing and energetic journey - Soul Alchemy

Hvordan arbejder vi i
de forskellige forløb?

Vi arbejder enten i en målrettet, tre-trins proces eller i et organisk flow, alt efter hvilken opgave vi skal løse. Fælles for alle forløb er, at vi dykker ned i de bagvedliggende årsager og skaber en mærkbar forankring af din nye tilstand i både krop og bevidsthed.

Kanalisering og heling af svære livsomstændigheder

Dette forløb egner sig til dig, der står i en særlig svær situation eller har et specifikt problem. Formatet består af tre sessioner med hver sit fokus og healende elementer tilpasset din unikke situation.

 

Forløbet er en struktureret tilgang i tre trin til løsning af en bestemt udfordring: Den første session er dedikeret til afklaring og identifikation af problemets rod. I den anden arbejder vi energetisk med justeringer og fokuseret healing af situationens aftryk, og i den tredje session er fokus på den videre vej, vejledning og forankring.

 

Du kan vælge sessionerne så tæt på hinanden, som du ønsker – typisk over en uge eller to. Forløbet skal dog afvikles inden for to måneder.

 

3 x 45 minutter / Fysisk og Online / 2.595 kr.

Du kan betale i tre månedlige rater á 865 kr.

START DIN REJSE 

 

 

Healing af et livstema

Ønsker du en dyb healing af et livstema eller understrømme, som aldrig har fundet forløsning – og måske heller ikke en klar årsag? I dette forløb når vi til bunds og forløser de underliggende årsager på bare tre sessioner.

 

Hvis du vil komme angst eller traumatiske begivenheder til livs, er dette det perfekte format. Vi løsner den usikkerhed, som har berørt dit liv, uden at du behøver at repetere din fortid. Det er et energetisk arbejde, hvor din tilstand forklarer sig selv. Du kan også blot ønske klarhed og forbindelse til din kerne; vi kalibrerer alt, hvad du rummer, og fjerner trin for trin forhindringer for din styrke og dit velvære.

 

Alle sessioner er fuldt fokuseret på energetiske skift. Det er et altfavnende forløb, hvor de væsentligste temaer i dit liv bliver kanaliseret og forløst. Jeg anbefaler dette forløb til alle, uanset baggrund, da det adresserer præcis det, du har brug for lige nu. Forvent et mentalt, emotionelt, fysisk og spirituelt løft, hvor vi forankrer dig sikkert i en ny tilstand for hver gang. Din indsats er at deltage – resten sker automatisk. Hvor får du ellers det tilbud?

 

Jeg anbefaler en til to uger mellem hver session. Forløbet skal afvikles inden for to måneder.

 

3 x 2 timer / Fysisk og Online / 4.800 kr.

Du kan betale i tre månedlige rater á 1.600 kr.

START DIN REJSE 

 

 

Relationel healing

Dette forløb er rettet mod energetiske skift i både erkendte og uerkendte dynamikker. Det kan være i relationen mellem forælder og barn, i parforholdet, i professionelle sammenhænge eller i fællesskaber.

 

Vi arbejder som udgangspunkt med din energi set i en dynamisk udveksling, hvor din tilstand er afgørende for muligheden for at agere optimalt. En relation er et fælles spillerum, som enten kan låses fast eller løses op. Vi kan ikke kræve forandring hos den anden, men vi kan hver især facilitere muligheden gennem vores egen tilstedeværelse og balance. Det er vores ret, vores frihed og det højeste, vi kan tilbyde en relation.

 

Jeg anbefaler en uge eller maksimalt to uger mellem hver session. Forløbet skal afvikles inden for to måneder.

 

3 x 2 timer / Fysisk og Online / 4.800 kr.

Du kan betale i tre månedlige rater á 1.600 kr.

START DIN REJSE 

 

 

Healingforløb for to 

Dette forløb er for begge parter i en relation eller et parforhold, der ønsker at balancere eller genoplive den forbindelse og det potentiale, som oprindeligt bragte jer sammen.

 

Fokus er ikke på klassisk parterapi, mægling eller konfliktløsning. Formålet er at justere dynamikkerne mellem jer på et energetisk plan. Vi ophæver uforløste spændinger og reetablerer glæden, de individuelle styrker og et fælles perspektiv. Vi renser ud i uønskede energier og styrker jer både individuelt og kollektivt. En relation eksisterer næsten som et selvstændigt væsen, men vores egne bidrag som individer kan let sløres i en spejlet relation, hvilket kan føre til tab af orientering og det drive, der oprindeligt motiverede forholdet.

 

I forløbet bliver I begge set og styrket. Da vi arbejder energetisk, er der hverken tale om taleterapi eller forhandling, men en kalibrering. Vi læser situationen intuitivt og opløser kærligt usagte frustrationer og misforståelser. Herfra kan vi forstærke båndet og potentialet mellem jer. Det er i sin kerne ret enkelt: Vi elsker det, vi påskønner – både i os selv og i andre.

 

Jeg anbefaler en til to uger mellem hver session. Forløbet bør afvikles inden for to måneder.

 

3 x 2 timer / Fysisk og Online / 4.800 kr.

I kan betale i tre månedlige rater á 1.600 kr.

BEGYND JERES FORLØB 

 

 

Energetisk arbejde tilpasset enhver situation

De nævnte forløb dækker de fleste behov, men vi kan altid skræddersy et forløb specifikt til dine ønsker. Vi kan skabe klarhed og healing i enhver tænkelig situation – fra at opløse blokeringer i dit professionelle liv til at rense energier omkring din bolig eller optimere processen ved et hussalg.

 

Kontakt mig for en personlig vurdering af din situation, så vi kan finde det rette format til dig.

 

  

Start med en enkelt session

Hvis du vil afprøve denne proces uden at binde dig til et forløb, kan du starte med en Healing & coaching session.


90 min / Fysisk og Online / 1.500 kr. 

BESTIL TID 

 

 

Fleksibel betaling i rater

Du kan betale dit forløb i 3 rater. Første rate betales ved start og de næste to over de følgende to måneder. Vælg blot ratebetaling, når du booker.

Dyb transformation gennem et healingforløb / Deep transformation through healing - Soul Alchemy

Booking & Betaling

Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål, eller hvis du ønsker en session om aftenen eller i weekenden. Ved forløb modtager du en rabatkode efter den første session, så de resterende to sessioner kan bookes til 0 kr

 

  

Betalingsmuligheder

Der er ikke tilknyttet en automatisk betalingsløsning til bookingsiden. Du betaler i forbindelse med din session eller efter nærmere aftale. Spørg gerne, hvis du har særlige ønsker eller begrænsninger. I særlige tilfælde modtages donationer.

 

Kontant

Venligst på beløbet, da jeg ikke har vekselpenge. Vælg Jeg betaler kontant som tilvalg ved booking.

  

Wise

Overfør gebyrfrit i DKK eller anden valuta, hvis du selv har en Wise-konto.

  

Bankoverførsel (IBAN)

Jeg sender dig mine bankoplysninger. Eventuelle gebyrer fra din egen bank (typisk 25-50 kr.) refunderer jeg gerne. Bemærk, at transaktionen kan tage op til fem hverdage.

 

PayPal

Jeg modtager kun overførsler i DKK (danske kroner), da PayPals konverteringsrater for fremmed valuta er uforholdsmæssigt høje.

Forløsning af livstemaer i et energetisk forløb / Releasing life themes - Soul Alchemy

Hvordan skaber vi rum til forandring?

I en session lærer dit system at fungere optimalt – fysisk, mentalt, emotionelt og spirituelt. Vi har alle en komfortzone, som vi instinktivt vender tilbage til, uanset om den tjener os eller ej. Nogle gange bliver vores identifikation med denne zone så stærk, at vi fastholder status quo, selv når den begrænser os.

 

Energetisk set kan vi ikke være fortrolige med en tilstand, vi ikke har erfaret over længere tid i egen krop og eget energifelt. Vi kan forestille os en anden måde at være på, men uden direkte oplevelse forbliver den abstrakt – som et postkort af en strand, vi aldrig har besøgt. Først når vi træder ind i oplevelsen, bliver den virkelig.

 

For at skabe forandring må vi aflære gamle mønstre. Når energien frisættes fra fastlåste tankemønstre og emotioner, opstår et friere rum, hvor bevægelse bliver mulig. At forankre en ny tilstand på kort tid er en kolossal rejse, fordi den opløser livslange ophobninger på alle planer. Alligevel er det præcis dét, der sker i en session. Hver session står som en afsluttet milepæl, hvorfra vi kan fortsætte næste gang – uden at skulle starte forfra som Sisyfos. I processen skaber vi et nyt indre pejlemærke, der forankres som en blivende hukommelse i dit system.

Energetisk healing af mønstre i Nordsjælland / Energetic healing of patterns - Soul Alchemy

Hvad arbejder vi med i et forløb?

Transformation tager tid – ligesom vækst eller en fødsel. Det handler ikke om effektivitet, men om en gradvis spirituel, emotionel og fysisk tilvænning. Du træder ind i et nyt rum, som dit system skal lære at navigere i – præcis som ved et skift i klima, hvor kroppen tilpasser sig nye forhold.

 

Et forløb giver os mulighed for at arbejde i dybden uden at overbelaste dit system. Den kontinuerlige proces skaber indre balance, så din nye tilstand bliver en naturlig del af dig. Fordi den opleves som virkelig, bliver effekten varig – du bliver mere åben, nysgerrig og ser dig selv med friske øjne. Hver fase regulerer forskellige dele af dit system, og erfaringen viser, at tre sessioner ofte er tilstrækkeligt til, at målet åbenbares.

 

Der er ingen fast struktur – vi starter, hvor du er, og processen udfolder sig i realtid. Det er et udtryk for tillid til den intuitive vejledning. Ligesom jeg ikke har en strategi på forhånd, behøver du heller ikke forberede dig – når vi mødes, vil opgaven stå klart for os begge.

Relationel healing og energetisk forløb for par / Relational healing for couples - Soul Alchemy

Om processen

Jeg stiller ind på dit system og arbejder på et energetisk plan. Dit nærvær er afgørende, men selv online sessioner skaber direkte interaktion med dit energifelt. Processen berører din inderste kerne med dyb respekt.

 

Dit system guides indefra til at slippe vante mønstre. Ord kan understøtte og øge din bevidsthed, men selve transformationen sker energetisk – og det er en stilfærdig proces. Kognitiv forståelse kan give indsigt, men ændrer ikke nødvendigvis situationen. Hvis vi kun søger svar, forbliver vi i den eksisterende kontekst. Her arbejder vi i stedet med at opløse fastlåste strukturer og frisætte dig fra de mønstre, der holder dig tilbage.

 

I klassisk terapi analyseres problemet ofte i detaljer. Her behøver vi ikke gentage historien – vi arbejder direkte med energien bag den. Når de underliggende strukturer opløses, frigøres du fra problemets greb. Nogle kan ubevidst holde fast i deres historie eller sygdom som en del af deres identitet, hvor ønsket om retfærdighed er stærkere end friheden i at give slip. Netop derfor arbejder vi energetisk; vi anerkender problemet uden at fastholde narrativet, da sindet er den stærkeste skaber af vores virkelighed.

 

Ægte forandring opstår først, når vi træder ud af problemet. Vi må opleve en anden virkelighed for at kunne skabe den. Forandring manifesterer sig naturligt, når krop, sind og sjæl træder ind i en ny tilstand – her bruger vi ordene sparsomt som navigationspunkter på rejsen.

Støtte og healing i svære livsomstændigheder / Healing through life challenges - Soul Alchemy

Om sessionerne

Hver session åbner for energistrømme i kroppens vitale lag. Forløbet styres af naturlove, hvilket betyder, at vi starter præcis der, hvor behovet er størst – uanset om det er emotionelle blokeringer, tankemønstre, fysiske spændinger eller spirituelle åbninger. Processen fjerner subtile forhindringer og skaber fri passage for livsenergien, så du bringes tilbage til din oprindelige harmoni.

 

En session varer to timer. Vi mødes typisk tre gange over to uger med cirka en uge mellem hver session. Dette sikrer integration af de nye tilstande, samtidig med at vi bevarer et nødvendigt momentum. Forløbet skaber en optimal energi, hvor krop og sind fastholder de nye erfaringer. Det er en rejse i etaper, hvor ro, mental smidighed og balance styrkes. Kontinuitet er her afgørende; det giver mulighed for at se udviklingens faser i sammenhæng og skabe varige forandringer.

 

Hver session afslutter en proces og forankrer dig i en harmonisk tilstand. Når vi mødes igen, arbejder vi videre fra dette stadie, mens alt er friskt i din bevidsthed. For at integrere virkningen anbefales det, at du giver dig selv ro bagefter. Bliv i dit eget rum og mærk efter uden at skynde dig videre. Det er de subtile energier, der definerer din virkelighed – og du giver dig selv den bedste gave ved at lade dem bundfælde sig.

Bestil en gratis samtale,
hvis du har spørgsmål
omkring et forløb.

Scroll to Top